Derfor er inkompetente ledere skræmmende selvsikre og uimodtagelige for feedback

Vi ser dem både i det politiske system og i store virksomheder og organisationer: Inkompetente ledere, der er nået til tops og skaber kaos.

Deres selvsikkerhed bringer dem til tops, men deres inkompetence trækker et spor af kaos, samarbejdsproblemer og dårlige resultater efter sig. For fagpersoner er de skræmmende at arbejde sammen med. Det er som om de spænder ben for, at andre kan løse deres opgaver.

I den politiske verden kan de genkendes som post-faktuelle fantaster. I erhvervslivet som regnearksledere, der tror, at vi får bedre resultater, hvis vi sætter højere mål, hver gang vi er bagud, og at udfordringen ved at have for lidt tid er motiverende.
Hvorfor opfører folk så sådan? Er de onde eller dumme? Nej, årsagen er en helt anden, og først når vi forstår den, kan vi gøre noget ved det.

”Men, jeg brugte jo saften”
For at finde svaret skal vi tilbage til en morgen i 1995, hvor historiens måske mest inkompetente bankrøver beslutter sig for gennemføre to bankrøverier. Han hed McArthur Wheeler og hans dag begyndte ellers strålende. Inden klokken 11 havde han røvet begge banker.

En succes.

Men han havde ingen synlig maskering. Det gav gode billeder for sikkerhedskameraerne. Så gode, at de kunne bringes på TV, og mindre end en time senere, udmøntede det sig i et tip, så politiet kunne arrestere ham inden frokost.

Da han blev lagt i håndjern mumlede han forundret, ”men jeg brugte jo saften, jeg brugte jo saften”…

Saften, Wheeler talte om, var helt almindelig citronsaft, som han havde smurt sit ansigt ind i, for at blive usynlig for bankens kameraer. Han vidste jo, at det virkede som usynligt blæk, der først kan ses, når det det opvarmes.

Han var inkompetent, og da to unge adfærdsforskere, Justin Dunning og David Kruger, hørte om sagen, vakte det deres undren, for hvordan kan det være, at de inkompetente ikke selv er klar over deres inkompetence?

Hvordan kan det være, at de inkompetente ikke selv er klar over deres inkompetence?

Det satte de sig for at undersøge.

Dunning og Kruger begyndte med humor og fandt ud af, at alle troede, de havde mere humoristisk forståelse end gennemsnittet.

Men mest interessant: De mest inkompetente var dem, som overvurderede sig selv mest, og de mest kompetente vurderede sig selv lavere, end de var.

De opdagede det samme med bilister: De dårligste var dem, som overvurderede deres evner mest. De bedste vurderede sig selv dårligere, end de var. Og vi ser det, hver gang vi laver 360-graders analyser og feedback til ledere: De bedste vurderer sig selv lavere, end deres omgivelser.

Hvorfor?

Da Dunning blev spurgt svarede han: “Inkompetente mennesker anerkender ikke … nej, glem det … de er ude af stand til at anerkende, hvor inkompetente de er”.
Ligesom en dårlig taxachauffør, tror han er god, fordi han kører stærkt, så ved en god, at hårde opbremsninger og passagerkomforten også skal tages i betragtning.
Når der er flere og mere relevante kriterier, vil dygtige mennesker ofte fremstå ydmyge, fordi de er vanskeligere at leve op til.

Inden for ledelse er den for alvor gal. Inkompetente ledere ”bruger saften”. De føler sig dygtige, hvis deres resultater er gode, men forstår ikke, når de er kortsigtede, ej heller at succes kan opstå på trods af deres ledelse. Hvis du har prøvet at kritisere én, ved du også, at de enten ikke forstår kritikken, eller også forsvarer sig og peger på gode resultater.

I stedet for kritik skal vi give dem læring. De skal vide, hvad god ledelse går ud på.
Når man ved det, kan det ses på en høj selvvurdering, men det modsatte: Kompetente ledere vil ofte påpege, at resultaterne kommer af en fælles indsats, og at de skam ikke betragter sig selv som særligt dygtige.

De ved, at resultater i dag ikke er nok. At KPIer og Excel har sine begrænsninger.
De ved, at deres vigtigste opgave er skabe en arbejdsplads, det er værd at være en del af, og som ikke bare leverer i dag, men også i fremtiden.

De har mange kriterier for, hvornår de gør det godt, og det føles som et særligt privilegie at arbejde sammen.

De er ydmyge og dygtige. De to ting hænger naturligt sammen.

26 responses to “Derfor er inkompetente ledere skræmmende selvsikre og uimodtagelige for feedback

  1. Jeg kunne ikke være mere enig. Nu er støstedelen af min kariere forløbet uden for Danmarks grænser, men allerede i 1986, da jeg forlod landet, bemærkede jeg mig med gysen, at jobannoncer havde undergået en markant forandring, og at de egenskaber der efterspurgtes hos ledere for 90% vedkommende var egenskaber, man normalt tillægger psykopater. Som en følge heraf er en hel generation af ledere for en stor dels vedkommende blevet udvalgt blandt personer, som ville score meget højt på en psykopattest, og “ledelse” – dette alkymistiske begreb – er i mange virksomheder blevet synonymt med brutalitet og kortsigtet profitering. I 70’erne og 80’erne kritiserede mange erhvervsfolk politikerne for at arbejde ud fra en tidshorisont på 4 år – nemlig svarende til det næste valg – i dag arbejder en lang række ledere ud fra en tidshorisont på et par år – svarende til deres næste jobskift. På denne måde understøttes den uansvarlighed, der i forvejen er indbygget i selskabsformen, som det så strålende er beskrevet i den canadiske juraprofessor Joel Bakan’s bog “The Corporation” – der naturligvis ikke er oversat til dansk. C.H. Rørbeck – Forfatter – fraud Examiner

  2. Det er også min erfaring at inkompetence er årsagen til fejlagtig evaluering af konsekvenser og over vurdering af egne evner.
    De fleste mennesker kender det også fra egne fejl. Det er på mange måder en af de største fordele ved have svære og komplicerede uddannelser. Fordi dem der består, har prøvet og fejlet så tilstrækkeligt meget, at de i nogen grad er bevidste om deres egne evner. Så en af de vigtigste ting man har med i bagagen fra en god uddannelse er, at man ved hvor lidt man ved, men at man også ved, at man kan lære det der skal til, for at tage de rigtige beslutninger. Man har bevist at man kan løse et problem, men først når man har sat sig ind i det faglige stof.

  3. Det er beskaemende, men mange firmaer leder efter psykopater eller sociopater, fordi de er charmerende, men de har absolut ingen foeleser for de folk de leder.

    Mange politikere er af samme skuffe, og jeg vil vaedde mine sdste skillinger paa at de politikere der fik Danamark hevet in i krigene i mellem oesten er modne for indlaeggelse.

    Det er “demokrati”.??

    Vaagn op og hold politikerne personligt ansvarlige for de gerninger de udfoerer i deres embede!

  4. der er mange gode synspunkter i det indæg.. men efter min opfattelse er dette skrevet for generelt. Der findes masse usikre mennesker som er dumme og masser af kompetente mennesker som er selvsikre…

    Findes der ingen kompetente mennesker som overvuderer sig selv, og ingen inkompetente mennesker som undervurderer sig selv?

    Og hvad er inkompetence? Det i sig selv må give betydelige definitionsproblmer? (Hvad er en inkompetent billist? Er det en som aldrig får bøder men er involveret i et par slemme uheld.. eller er det bedre at få bøder og aldrig være i trafik uheld?)

  5. Christian Ørsted…….tak for et skræmmende aktuelt indlæg…….og et skræmmende og fatalt øjebliks billede – på både den politiske bane og i finans og erhvervslivet.

    Med til billedet hører, horderne af medløbere og de tavse……for uden dem vil det næppe foregå.
    Deres motivartion er enten håbet om at det “drypper på degnen”, eller skræk for at være uden for det (tilsyneladende) gode selskab……eller simpelthen den daglige angst for fyring og ledighed.

    Alt imens forråelsen fortsætter, sælges lystigt ud af Danmarks nødvendige infrastruktur, virksomheder/ arbejdspladser, og sundhed………efter samme logik som postvæsnet og den off trafik: gør det dobbelt så dyrt og dobbelt så kompliceret, og klag derefter over at kunderne forsvinder 😊…………nåååh okay i de to eksempler er det planlagt styring mod nedlæggelse/liberalisering/salg/udflytning osv……..stort set samme mønster hver gan😊

    I guder hvor har jeg mødt inkompetente ledere i både off og private virksomheder……og i guder hvor er politikerne (alt for mange af dem ) ikke normalttænkende og helt uden evne (eller lyst til) til konsekvens- og sammenhængstænkning……..de er jo helt ligeglade med både DK og landets borgere.

  6. De eksempler du fremkommer med giver næppe belæg for de lidt kategoriske betragtninger. Det er altid muligt, at fremkomme med enkelte eksempler på den oplevede adfærd, men det giver ikke anledning til en generalisering.
    Godt skrevet, men der er absolut ingen dokumentation for dine påstande i artiklen.

  7. Blogindlægget beskriver en statisk situation, et øjebliksbillede. Men er det ikke snarere en proces, en udvikling som mennesker/ledere gennemgår? Er en grundholdning med ydmyghed eller tvivl ikke nødvendig for at blive klogere og dermed udvikle sig til en god leder?

  8. Det her er brændende aktuelt og man kan vist ikke tænke på mindre end den europæiske katastrofe, skabt af folk som Merkel, Løfven, danske statsministre, EU’s selvmorderiske immigrations lammelse, osv. Bureaukratierne har på bedste socialistiske vis, støttet af en grådig produktionsindustri, skamredet samfundene for en kortvarig varme. Og det kan man sådan set godt forstå, men ikke tilgive. De økonomiske ‘vismænd’ har tænkt i de baner om økonomiske cykler, de har fået tudet ørene fulde af, om babyboom cyklus, Kondratiev cyklus, idet de bilder sig ind at det er videnskab, hvilket det ikke er, men blot observationer, de så må strække, så de passer ind i, hvad der faktuelt sker. Kondratiev cyklus blev strakt fra 60 til 80 år f.eks. Derfor burde de ikke have en økonomisk nobelpris mere end Obama fik en fredspris, Disse økonomiske cyklusser er ikke cyklusser, men op og nedgående slangelignende bevægelser over et bakket terrain eller bølger. Allerede Danernes Kong Knud den Store indrømmede at han ikke kunne beherske havvandet, men at det slog op over hans fødder. Men økonomer, de kan, for de har det fra professeren på universitetet, så det er ganske vist . Den sande tilstand er dog uforudsigelig, men leder desuagtet til tusindvis af bøger om det ene eller andet, før det er der.. Ragnarok sælger godt. Og ja, skubber man nok uhyrligheder ud over befolkningen, skabes der naturligvis selvskabte bobler , der springer før eller siden, men lige nu venter man på the Big Bang i lande , hvor man har misbrugt lord Keynes økonomiske observationer. Dertil kommer den håbløse muslimske invasion, der vil belaste fremtiden yderligere. Velbekomme.

  9. Det er en udmærket betragtning, men jeg undres over at det er forfattet af en uden nogen form for ledelseserfaring. Det må da betragtes som værende teori.

  10. Gode pointer som altid, Christian Ørsted. Måske også fokus på dårlige-ledere-versus-stress: Nemlig at halvdelen af det enorme antal stress sygemeldinger i Danmark skyldes nærmeste leder ! (Faktisk skræmmende 56% ifølge Rambøll). En god nyhed er, at vi faktisk allesammen kan gøre noget ved det, og få de værste psykopat-syndere til at opføre sig bedre, på offentlige såvel som private arbejdspladser: Nemlig at tildele glade/sure smileys til gode/dårlige ledere, på vores (upcoming) webportal SmileyBoss.dk …

  11. Det er måske det nemmeste i en virksomhed at have en psykopat som chef og have en bestyrelse bestående af psykopater? De kan tage de nemme beslutninger – uden menneskelige hensyn. Og så kan man forklare deres beslutninger med, at det, det hele handler om, er benhård business og maksimal profit.
    Om det er en generel tendens i erhvervslivet og blandt politikere? Tja – det er svært at validere. Medmindre samtlige landets politikere og erhvervsfolk lader sig udrede i psykiatrisk regi.

    Er det egentlig ikke sådan, at det er, når mennesker bliver pressede, at deres sande egenskaber skal stå deres prøve?
    Når for eksempel møbler, biler, lamper, legetøj, mikrobølgeovne og andre forbrugsvarer ikke virker efter hensigten er det ikke sjældent at se en virksomhedsrepræsentant fægte med arme og ben i krampagtige forsøg på at bortforklare åbenlyse fejl og mangler. Eller at møde total arrogance og ligegyldighed – velsagtens for at prøve at få problemerne til at gå væk af sig selv.
    Det er blandt de ligeglade og de sprællende bortforklarere man kan starte med at lede efter erhvervslivets psykopater…

  12. I min bog fra 2014 om Turnaround Management, har jeg givet en samlet fremstilling af ledelsessvigt koblet til genopretning af den nødlidende virksomhed.

    Bedste hilsner

    Bernt Bresemann

  13. I min bog om Turnaround Management fra 2014 har jeg givet en samlet fremstilling af ledelsessvigt koblet til genopretning af den nødlidende virksomhed.

    Bedste hilsner

    Bernt Bresemann

  14. Tak for et virkeligt godt og relevant indlæg Christian. – Lad mig tilføje, at ledere fejler når de ikke forstår at tage imod kritik, at være imødekommende over for modstand og at lytte ydmygt med et åbent sind. Mange muligheder og fremskridt mistes hver eneste dag, fordi ledere ikke forstår at rumme primadonnaer og anderledes, nytænkende, passionerede og skabende, medarbejdere. “Performance Management” og “Alignment-styring” inden for tidens populære ledelsesprinciper afspejler ledelsens inkompetance, begrænsninger og tunnelsyn: Frygt for det uforudsigelige – frygt for det de ikke selv kender til – frygt for at de måtte have taget fejl -frygt for det de ikke forstår på 2 minutter. Desværre uddannes, vælges, og coaches ledere stadig ifølge tanker og principper, som fremsynede og visionære ledelsesguruer i dag har erkendt at være uduelige og utidssvarende. Som konsekvens heraf ses en faldende medarbejdertilfredshed, tab af engagement og slutteligt en ustabil fremtid for virksomheden. Tidens dilemma er, at størsteparten af de, der betragter sig selv som LEDERE ikke fungerer som ledere – de er MANAGERS

  15. Det er skam mange år siden man forskede i dette, og det kaldes Dunning-Kruger effekten og kan ses ved næsten samtlige politikere!!!!! Citat: “Dunning-Kruger effekten forekommer hos inkompetente personer, som ikke er i stand til at vide, at de er inkompetente, men betragter sig selv som væsentlig mere kompetente end alle andre.
    Grundlæggende er disse personer for dumme til at erkende, at de er dumme. Denne observation er videnskabeligt bevist af de amerikanske psykologer David Dunning og Justin Kruger i 1999.”

  16. Teori eller erfaret? Underbygget eller blot påstande? Det er mig fuldstændigt underordnet. Jeg kan genkende den lederprofil, både fra det private og det offentlige, så der er noget om snakken. Os andre har til gengæld et kæmpe ansvar. Hver gang vi støder på dem, skal vi sige fra. Bede dem tie og lytte. Holde fast i, at der kun kan skabes forandringer i fælleskab, og det skal anderkendes og dyrkes. Det der får opmærksomhed vokser, så sig fra og vis en anden stil og vej.

  17. Denne artikel som Christian Ørsted har skrevet, fortælle præcist det jeg mener om mange af de “ledere” jeg desværre de sidste par år har mødt i den maritime branche.
    Branchen er fyldt med ældre skippere der render rundt og praler af at have 30 års erfaring på havet.
    Desværre er der ofte bare tale om ét års erfaring, der er 29 år gammel … det er livsfarlig ledelse!

  18. Tak for en glimrende opdatering på ledelse i dag., Christian.
    Jeg synes der bør tilføjes en ganske væsentlig dimension i debatten. Det er alle steder et overset faktum, at ledere bliver ansat af nogen. Disse “nogen” er et måske endnu mere interessant led at studere kritisk. Det er min erfaring, at problemet i mindre grad er de inkompetente (kortsigtede og kaosskabende) ledere, for de er netop fremavlet i et system, hvor de hele tiden gør som der bliver forventet af dem. Dem der sætter forventningerne, er således dem der udgør selve problemet. Jeg mener at der breder sig et ubehageligt boom af ukritiske følgere af begrebet Corporate Governance. Begrebet i sig selv er mindre skadeligt end den praksis der synes at være fremherskende. CG bliver nemlig ofte udgangspunkt for en “KPI-madness”. Sammen med overdreven hyldest af LEAN, er de utrænede politiske niveauer ved at genindføre den menneske-indifferente Taylorisme (Scientific Management). Alt kan og bør måles og således give anledning til målbart bundlinje-resultat. Dette desuden på ekstremt kort sigt, på grund af så stejle tilbagediskonteringsfaktorer, at intet af langsigtet, samfundsgavnlig karakter bliver taget i betragtning.
    Jeg er helt enig i at dansk ledelseskvalitet kan højnes gevaldigt. Jeg tror blot at vi skal søge efter en løsning i de paradigmer der styrer hele synet på vores arbejdspladser.

  19. Hm. Jeg er bare en ydmyg arbejdsmiljørådgiver med egen virksomhed. Men selv om jeg ikke har en flot akademisk uddannelse bag mig, men blot en masse anden uddannelse og mange års erfaring som grundlag, så vil jeg alligevel give mit besyv med her.
    Det er muligt at indlægget ikke lever op til den nødvendige videnskabelige dokumentation og det er muligt at betragtningerne er for generelle. Men ved at skille indlægget ad, analysere hvert ord for at finde mulige fejl og mangler – noget vi er blevet rigtig gode til i samfundet – så går vi glip af pointen og muligheden for at gøre noget ved det. Jeg ved ikke om påstanden/forklaringen mellem kompetente og inkompetente holder. Jeg har mødt mange gode, dygtige og velmenende ledere, som har virket yderst kompetente. Om de har haft et stærkt eller svagt selvværd ved jeg ikke. Men jeg ved på erfaringen, at en leder der går ydmygt til sin opgave, inddrager medarbejderne i beslutningsprocesser og tænker langsigtet, ofte har succes og opfattes som gode ledere af medarbejderne. Videnskaben ved dette. Der er masser af dokumentation for, at god ledelse, der inkluderer medinddragelse og har trivsel som et af værktøjerne, netop er fremmende for god trivsel og at dette også kan ses på bundlinjen.
    Jeg ved også, af erfaring, at der er mange dårlige ledere i systemet både privat og offentligt. Men hvorfor de er dårlige er vanskeligere at definere.
    Under finanskrisen fik både medarbejdere, mellemledere og ledere lært at tie stille. Vi skal bide tænderne sammen, knokle og vækste for at bringe landet igennem denne krise. Når en nation skal kæmpe – gå i krig mod en krise – så vil der være mandefald undervejs. I Danmark har vi lært, at når en medarbejder falder, så er det fordi medarbejderen ikke var dygtig nok. Eller det rigtige boos word er, at medarbejderen ikke var robust nok. Efter krisen, for den er vel egentlig overstået, er denne kultur fortsat. Ved at skrue ned for kontanthjælpsloftet, ved at øge pensionsalderen og alle de andre velmenende samfundsøkonomiske Excell spare tiltag – der jo er nødvendige på grund af krisen, væksten og konkurrencen med kineserne – har vi lært, at vi er nødt til at være robuste, ellers mister vi alt. Vi har også lært, at de der ikke kan klare det, selv er skyld i det.
    Det værste er ikke, at vi som borgere og medarbejdere har lært dette og ikke tør sige fra. Det værste er, at vores ledere også har lært det og fundet ud af, at pisken virker langt bedre – på kort sigt – end guleroden. Der er skabt en virksomhedskultur, hvor det ikke er nødvendigt at tænke emotionelt, ikke at tænke langsigtet, ikke at tænke samfundsøkonomisk. I “gamle” dage tog samfundet sig af de faldne krigere (læs de der knækker på grund af stress og angst). Det gør samfundet ikke længere. Vi har lært, at vi må blive ved at kæmpe uanset hvad, ellers mister du alt. Det samme gælder ledere.
    Så om mange ledere er sociopater, psykopater, inkompetente eller bare i klemme med næste etage og de økonomiske vækstkrav ved jeg ikke. Men jeg kan i mit arbejde se, at mange ledere er røget med på krisevognen og tror, at den eneste måde, og rigtige måde, de kan klare sig på, er at piske medarbejderne endnu mere. At fastholde krisestemningen.
    Det er efter min mening godt, at et indlæg som dette kan starte en debat, for det er der brug for. Samfundet og dets ledere skal genlære, at der er langt mere økonomi, produktivitet og trivsel i, at vi arbejder sammen om at sikre virksomhedens og dermed i sidste ende og samfundets eksistens. Der findes rigtig mange dygtige ledere, også på top niveau. Nogle af dem prøver ind imellem at sige noget, men de bliver hurtigt glemt igen med de sædvanlige krav om vækst og dommedagsprofetier om økonomisk krise m.m.
    Læs pointen og start en debat om hvordan vi får ændret kulturen i stedet for at ryge med på at finde fem fejl.
    Stress er Europas næst hyppigste årsag til sygefravær. Alligevel investerer vi kun lidt i at sikre, at ikke så mange falder. Den næst hyppigste årsag til fravær på arbejdspladsen. Tænk hvor meget samfundet kunne spare, hvis vi ændrede kulturen så knap så mange krigere faldt.

  20. Har ikke læst alle kommentarer. Og vil ikke skrive om ledelse, men bilister.

    Den gode bilist er ham der kun har brug for 4 færdselsregler:
    Udvis agtpågivenhed
    Udvis hensyn
    Medvirk til afvikling af trafikken
    Kør så vidt muligt i højre side af vejen.

    Resten er en selvfølge.

    Derudover selvfølgelig et par vigepligt- og parkeringsregler.

    Og allermest relevant her:

    Det er IKKE farten der dræber, men manglende forudseenhed. (Hastighed, føre og begivenhedshorisont skal passe sammen)

    Er det ikke også sådan med ledelse??

  21. Enig. Desværre er mange af disse ledere ikke blevet uddannet og udviklet til at varetage deres ledelsesmæssige rolle og opgaver. Mange er måske netop blevet ledere fordi de udviste stor selvsikkerhed og er så blevet kastet ud i opgaven. “Vi må så se om de kan svømme” synes at have været devisen. Min pointe er at nogen jo har udnævnt dem eller ansat dem som ledere og har samtidig forsømt at “klæde” de gode mennesker på til deres opgave! Budskabet bør derfor også adresseres til disse “nogen”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *