Ledelseskommissionens teser er nyttesløs symptombehandling

Ledelse. Dårlig offentlig ledelse er et problem i milliardklassen. I stedet for at tage fat om årsagerne har regeringens ledelseskommission givet os 13 teser om god ledelse. De er sympatiske, men placerer det meste af ansvaret der, hvor presset er størst, og dermed der, hvor det vil ændre mindst: Hos den enkelte leder.

Af Christian Ørsted, cand.merc., ledelsesrådgiver og forfatter

Vi oplever det ene fejlslagne, forsinkede, fordyrende og forhadte offentlige projekt efter det andet. Ingen vil tage ansvar. I stedet sparkes skylden nedad. Der ruller hoveder, men altid på lavest mulige niveau, hvor det ikke gør nogen forskel. Man kunne få det indtryk, at uanset hvor dårligt det går, er der altid en bonus til toppen, der alligevel skal udbetales. Det er uholdbart.

Regeringens ledelseskommissionen har lavet 13 teser til debat om bedre offentlig ledelse. De er formulerede, så ingen tænkende mennesker for alvor kan være uenige. De handler om den enkelte leders rolle, ledelsesrum og ledelsesudvikling. Det er på overfladen uskadelige banaliteter. I praksis er de ammunition til symptomhandling, der flytter opmærksomheden væk fra et politisk system, der skyer sit ansvar.

I teserne bliver ledere mindet om at de skal skabe “motivation og stolthed for medarbejdere” og “bedre resultater for borgerne”.

De skal kommunikere og skabe “mening og følgeskab”. Være nærværende, autentiske  og tilgængelige og “samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder”.

Alt sammen i “gensidig respekt for arbejdsdelingen mellem politiske opdragsgivere og udførende led”. Det eneste buzzword, der mangler er “tillid”. I stedet står der, at ledelsesrummet skal præges af “mindre styring, mere ledelse” og “opgaver fremfor opskrifter”, fordi det motiverer.

Men man forveksler “ledelse” med den enkelte udnævnte “leder” og beskriver et supermenneske  uden at se på de rammevilkår og kontekst, der spænder ben for ledelsesopgaven.

Dårlig ledelse er ikke problemet. Det er et symptom på et problem. Og selvfølgelig skal symptomet behandles og have konsekvenser. Men pilen peger på mere end den enkelte leder. Hvordan forgik udvælgelse og ansættelse? Hvad var muligheden for at aflønne konkurrencedygtigt? Var der tidlig opfølgning og konsekvens inden det kørte helt af sporet?

Dårlig ledelse handler ikke kun om den enkelte leder. At sætte ind her vil altid være brandslukning. Det handler om hele styringskæden, og hvis ikke vi griber ind her, kan vi være sikre på, at problemet opstår igen.

Når fagligheden i et presset system slipper op, sætter forråelsen og kynismen ind. Det er en ren og skær overlevelsesmekanisme. Hvis hverdagen er karakteriseret af komplekse og modstridende krav, er det ikke motivation og lydighed, vi har brug for, men faglighed og psykologisk tryghed.

Når vi møder uklarhed og forandringer har vi brug for en kultur, hvor alle kan og vil tale om fejl, tvivl, uenigheder og idéer uden, at de bliver straffet eller ydmyget. Det ikke længere nok at være motiverende og nærværende, så er der brug for situationsforståelse, tværfagligt samarbejde og dømmekraft i hele systemet.

Det er det, vi har brug for bud på håndteringen af, ikke bare på enkeltleder-niveau, men for hele styringskæden.

4 responses to “Ledelseskommissionens teser er nyttesløs symptombehandling

  1. Tak for et indlæg der lige sætter et par vigtige ting på plads omkring (offentlig) ledelse. Rundt om hver enkelt leder er der rammevilkår, som påvirker ledeleseskvaliteten langt mere end den enkelte leders udfyldelse af egen arena. Det kan et ensidigt fokus på den enkelte leders kvaliteter og performance ikke korrigere for.

  2. Rigtig godt og relevant indlæg, Christian. Jeg har den seneste tid lagt øre til flere, der har eller har haft en chef, der aldrig skulle have været leder eller som mangler nogle helt basale menneskelige egenskaber. Jeg taler ikke om den småbrok, som alle kan komme op med, men om dygtige folk, der i den grad er blevet misbrugt og psykisk mishandlet af uduelige ledere. Og systemet beskytter lederen og ikke medarbejderen. Det er grotesk og må stoppe.

  3. Artiklen er et utroligt billigt angreb på et seriøst arbejde. Selvfølgelig er der andre forhold der også er vigtige – det ændrer ikke på relevansen af budskaberne i Ledelseskommisionens arbejde. Det er i denne sammenhæng mere relevant at være opmærksom på når selvbestaltede eksperter som Christian Ørsted puster sig op.

    1. Kære Carsten, det kan være nok så seriøst arbejde, og det er jeg sikker på det er. Det er helt sikkert dygtige folk, der sidder der, men det kommer ikke til at ændre noget som helst – af de grunde, som Christian så rigtigt skriver ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *